Facebook logo Facebook logo CO2 Neutralt Website Kessler vs. Ward

Hej, mit navn er Kasper Michael de Thurah. Instant Coffee junkie og IT Farmer med et lille strejf af kreative idéer og alt for meget anti-jantelov. Velkommen til mit site :)

Google lancerer ny mobil – G1 eller iClone?

Skrevet d. 24. september 2008

Google har her til eftermiddag på en konference i New York præsenteret deres nye mobiltelefon G1, der efter sigende skulle være den nye konkurrent til iPhone.

G1 benytter sig af en “light” version af Google’s Chrome-browser, der er specielt tilpasset den lille skærm. Ud over trykfølsom skærm, host-host iClone, giver Google G1 også adgang til 6 millioner DRM-frie musik-numre via en præinstalleret Amazon musiktjeneste, der byder på betydeligt lavere priser end Apples iTunes.

Google telefonen er iøvrigt på størrelse med en iPhone, men lidt tykkere, den har GPS, 3G, 480 x 320 HVGA skærm samt tastatur som særlige kendetegn.

Personligt synes jeg ikke meget om Google’s G1. Den ligner for meget noget jeg har set før, den er klodset, ingen ballance i designet (design??), den minder alt for meget om et dårligt rip-off og generelt kan jeg ikke li’ dem der kommer lige i r*ven af de virkelige udviklere – dem der tør tage skridtet. Apple går forrest på SÅ mange punkter – de overrasker – gør noget man ikke forventer og giver mig det der kick når de præsenterer noget nyt – for det er i virkeligheden, NYT.

Google G1 er desværre langt mere en iClone for mig, end en fed mobiltelefon, jeg rent faktisk forventede og som jeg mener Google sagtens kunne have lavet. Far er ikke sur, far er skuffet…

Don’t fool yourself – get a iPhone!

Tags: , , , ,

4 kommentarer

  1. Morten Grantzau
    24. september 2008

    Burde man for god ordens skyld ikke også fortælle lidt om Google’s Android? Det er(trods alt) det der er den egentlig grund til lanceringen… :-)

    Selv om Apple leverer pænt indpakkede produkter til (uhyrligt) høje priser så har de jo altid haft et “lille ry” for at “låne” deres designs. Fx deres iPods er jo konceptdesignet af en gut, der lavede det som et projekt. Desuden er deres design på flere applikation i fx iPhone “lånt” direkte fra udviklere i “underverdenen” (fx fra Cydia). Og lige for at sætte prikken over I’et – Det var Xerox Group der opfandt mus og UI til computere… Apple “lånte” det bare :-)

    Men når det er sagt så glæder jeg mig da til den næste lancering af Apple produkter, der, formentlig, indeholder et par nye laptop designs :-)

    Don’t fool yourself – get a iPhone! (eller en HTC Diamond eller en Nokia eller en Playstation) :-P


  2. Kasper
    24. september 2008

    Jo helt sikkert! -men jeg ved jo du kommer lige i r*ven af mig og kommenterer :D

    Jamen selvfølgelig, Apple gør det bare kommercielt – deres idéer er ikke hundrede procent deres egne, men bare fordi man ikke har opfundet ledningen, kan man jo godt bruge den til noget genialt… Synes bare det er imponerende hvordan alle går i Apple’s retning – EFTER Apple har lanceret produkterne. Det samme synes jeg gør sig gældende OS X versus Vista – rent layoutmæssigt altså…


  3. Bakkers
    23. oktober 2008

    Umidlbart synes jeg også mest om Iphone, men G1 skal da lige tjekkes lidt nærmere ud når den kommer til landet, det kan jo være den er rigtig fed.


  4. Kaare Jørgensen
    2. november 2008

    Jeg synes bestemt kritikken af Google G1 og den efterfølgende hæder af iPhone er særdeles uberettiget. Du kalder Apple for de “virkelige udviklere” hvilket jeg nu tror mange vil være særdeles uenige i. Enig i Apple er god til at designe deres produkter, og de har en vis form for brugervenlighed; men der er da ingen af Apples produkter der er særligt unikke og nytænkende, de gør jo bare efter andre; desværre så har de fået overbevist pressen om at når de lancerer noget, så er det nyt og spændende. Og det samme tyder det på at du tror på. Du skriver fx. “host-host” efter at have nævnt at G1 har touchscreen, der er der rigtig mange telefoner der har, og så vidt vides var det jo nok ikke Apple der først lancerede en telefon med touchscreen. Kan du sige mig hvilken feature ved Apples iPhone der skulle være særdeles nytænkende og unik? Så vidt jeg ved, så kan den jo ikke engang optage video eller sende beskeder via MMS.

    Ydermere så har iPhonen jo ikke det geniale fysiske QWERTY tastatur som G1 er udstyret med; det går altså bare hurtigere på et rigtig tastatur, og desuden så optager tastaturet jo ikke halvdelen af skærmbilledet på G1 som den gør på iPhonen.

    Jeg er overbevist om at G1 er et noget mere fuldendt og gennemtænkt produkt en iPhonen, det er set i et rent teknisk, praktisk og anvendelses perspektiv. Når det kommer til design, så ser iPhonen da klart bedst ud, men jeg foretrækker nu funktionalitet frem for form.


Skriv en kommentar

Facebook Connect

Med Facebook Connect kan du nemt og hurtigt logge på min blog med din Facebook profil:


Registrerede Facebook brugere:


Reference

“Kasper has an amazing ability to create something out of nothing. His entrepreneurial can-do attitude towards any task at hand was a real gift to me as a project manager.”

Jógvan Klein, Business Developer